mandag den 4. juli 2011

Natbuks vs Joggingbuks

Jeg har ikke rigtig nogen sommerbukser, det hænger hovedsageligt sammen med, at jeg ikke rigtig kan holde varmen ud, og derfor bilder mig selv ind, at sommeren nok bliver væk, hvis nu jeg lader være med at købe sommertøj. Selv om nogen vil påstå, at den danske sommer en gang i mellem bliver væk, er jeg ikke enig. I hvertfald får jeg det altid meget varmt i mine jeans på et tidspunkt i løbet af juni/juli/august. Så er det jeg tyr til natbukser. De er så dejligt behaglige og løse, men det er jo natbukser og det kan jo ret godt ses. Det var ikke noget problem for mig sidste år, der var jeg på barsel, og så skide fed hen over vommen, at intet havde set tjekket ud. Men i år er jeg ikke gravid og skal faktisk ordne ting uden for hjemmets fire vægge så jeg er nød til at tage en udebuks på. Jeg har bare ikke nogen ud over et par jogginbukser af den slags i blød, forvasket jersey. Kan ikke rigtig vurdere hvad der er værst? så lige nu priser jeg mig lykkelig for at vejret viser sig fra sin Fru Forstad-venlige side og jeg derfor kan jeans på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...