DR Kultur

Jeg er vild med DR K, lige nu er der et program om en overdrevet sej japansk designer. Prøv lige om I jan finde noget bedre til en japanofil arkitekt?
Hr. F mener at K'et står for kedeligt og det der bliver sendt på kanalen er højpandet og elitært, men helt ærligt der er jo tv nok, der er det modsatte, så jeg synes det er dejligt med et überkultiveret åndehul, og så hjælper det jo også på min begejstring, at jeg ikke har noget imod genudsendelser.

Den lille japaner i mit tv



- Fra telefonen!

Tvangsdating update

For ikke så længe siden overtog min indre Kirsten Giftekniv og jeg fik på den måde sat et par venners venner op på en tvangsdate. Eller altså de sagde ja til at mødes med hinanden, nu har jeg så fået en status på deres aften. Det synes jeg da egentlig lige jeg vil dele med jer. Status er at de første 2 timer var lidt akavede, de næste 2,5 timer var fantastiske (han har udtalt, at hvis man trak første halvdel fra, ville det have været den bedste date, han har været på) og at de nok skal mødes igen. Jeg er ret godt tilfreds, det var kun lidt pinligt og de synes tilsyneladende om hinanden. Jeg føler mig som universets frelser, tænk sig lige at kunne kringle den! Hurra for mig og for at de tude at give det en chance, og for at de stod første halvdel igennem.

1 helt år

For præcis et år siden sad jeg med en meget lille og helt ny Sveske i armene. hun blev født kl. 12:03, vi kom op  på barselsgangen kl. 16:00, kl. 18:00 kom den tætte familie kl.19:00 gik de igen og så var vi alene med vores lille bitte hjemmelavede menneske. Hr. F var ret træt, han havde ikke sovet i 36 timer, jeg burde også være træt, men det var jeg ikke rigtig, i hvertfald slet ikke træt nok til at lægge hende fra mig, og lægge mig til at sove. Så mens Hr. F sov velfortjent gennem natten, sad jeg op og stirrede på mit barn. Både for at opleve hende og høre hende trække vejret, men også fordi jeg slet ikke kunne overskue, at hun skulle ligge ved siden af mig i stedet for inden i mig (sært nok når jeg havde brugt 9 mdr, på at glæde mig til at jeg kunne lægge baby fra mig). Der sad jeg 13. sal (tror jeg nok) og kiggede skiftevis på det sovende menneske i mine arme og på at solen gik ned og stod op igen. da Hr. F. vågne fik han ordre til at kigge på hende mens jeg sov, så jeg var sikker på at hun var ok.
Nu et år efter sover hun stadig i samme seng som mig, hun fylder af h til og sparker og snorker og drejer, jeg vist ved at være moden til at lægge hende fra mig og ind i et andet rum. Men i nat skal hun sove i midten, for sådan er det når man lige har haft sin første fødselsdag og har lidt mavekneb.

Her er hun den labre lave, med fødselsdagskødsovs i hele krydren.

Dolly Parton

jeg var til Dolly Parton koncert i torsdags*. Jeg elsker Dolly, hun er toppen. Hun nåede hele vejen rundt, både om Led Zeppelin, Beatles, Chatrina and the Waves, Queen Latifa, Tina Tuner og sig selv. Personligt er jeg mest til, når Dolly synger Dolly, allerbedst når hun skruer ned for selvironien (som jeg i øvrigt elsker) og op for inderligheden og mandolinerne.
Det er også svært ikke at være imponeret over, at damen er i så god form og at hun formår at få røde perlefrynser til at se bragende godt ud. Det er vel nærmest kun Prince, der kan få noget tilsvarende til at virkelig lækkert og troværdigt.

Jeg er ikke band T-shirts, men jeg kunne ikke stå for Dollys indkøbsnet 'Tote of many colors'

Dolly har været med i Netto i dag.

*Nej jeg spytter ikke på politikere, heller selv om jeg ikke er enige med dem.

Gode miner til slet spil.

Jeg har netop været ud og ekvipere mine ben til at bryllup vi skal til i morgen. Jeg maglede et par strømpebukser til at lune pusselankerne, fordi det par jeg hidtil har brugt er gået itu. Jeg suser hen til Woolford damen, som finde et par cremede strømper op af skuffen. Efter et kort blik på sukkerdellen, ville hun gerne vise mig en tubekjole, som 'Rigtig mange gravide, er meget glade for fordi den fremhæver maven så fint ..' hun kunne også lige fortælle ' ..at hvis strømpebukserne klemte hen over maven, kan du bare vende dem om, de er nemlig 5 cm højere på ryggen.' Altsammen storsmilende og indforstået, jeg nænnede ikke at fortælle at der faktisk ikke var en baby.

Det er 3.  gang inden for forholdvis kort tid at nogen har troet, at jeg stadig/endnu/igen var gravid. For et par måneder siden, ville mine gode venner godt vide om jeg ventede mig, til polterarben for 3 uger siden, var der en der holdt ret godt fast i en øl og først gav slip, da hun havde sikret sig, at jeg ikke ventede mig og så i dag. 

Jeg ved godt, at jeg har flæsk midt på maven, men helt ærligt jeg er ikke fed. I hvertfald ikke hvis man skal tro mit BMI, som holder sig fint i normaltvægtigområdet, desværre sidder ALLE mine overflødige kilo lige foran på maven, som i øvrigt strutter (jeg har naturlig strutmave, ønskede mig ellers strutbryster). Suk suk - det hjælper jo heller ikke på noget, at jeg starede dagen med 3 af yndlings småkagerne.

Når man er voksen

Der er nogen ting man tager som en selvfølge når man er voksen. Personligt regner jeg med at blive taget alvorligt, især fordi jeg er klog, sød og ærlig. Af samme årsag bliver jeg tit forundret og ked af det, hvis andre voksne ikke anderkender mig. (sådan havde jeg det også som barn, men lad os bare indse, at det er de færreste, der tager børn alvorligt).
Jeg er på kursus i dag, af en eller anden grund er jeg ikke kommet på deltagerlisten, selv om jeg HAR tilmeldt mig, og så sent som i går spurgte koordinatoren, om jeg nu var på listen.
Da frokosten kommer på bordet er der ingen sandwich til mig, og fordi hende der stod for frokosten har kendt mig siden min studietid (hvor jeg var i praktik på hendes arbejdsplads) sagde hun om jeg ikke bare kunne spise frugt.
Fuck hvor gir det ondt i maven ikke at blive anderkendt som et voksent menneske. Jeg er ret sikker på, at havde det været hvilket som helt anden 31 årig sulten fagperson, der var kommet til kursus, men ved en fejl ikke var blevet opført på deltagerlisten. Så havde arrangørende stået på hovedet for at få løst problemet.
Jeg fik frokost, men først efter at have haft fast i koordinatoren, som kun har kendt mig som voksen.
Har jeg en pointe med det her indlæg, jo jo den kommer nu. Nemlig at man som voksen, skal huske at tage børn alvorligt. Jeg vil i hvertfald gøre mig lidt ekstra umage, efter min lille tilbagebombning til seks et halvt år.

Fik jeg sagt at jeg skal til Dolly Parton koncert i aften?


- Fra telefonen!

heliumballoner en masse

Der var en ta' med hjem folieballon til alle børn.

Jeg er vild med Heliumballoner, jeg har vist nævnt det før. Af samme årsag lade jeg nødigt en god ballonmulighed gå min næse forbi. I mit hoved er en 1 års fødselsdag et af de mest oplagte tidspunkter at gå amok i balloner på. Derfor var der virkelig mange balloner til Sveskens 1 års fødselsdag, kl 15:30 efter aftale med Statens Luftfartsvæsen, sendte vi ca. 250 balloner til vejrs (dem af latex, som er 100% biologisk nedbrydelige). Det var så flot, og helt ærligt hvem har ikke drømt om at give slip på så mange balloner med vilje? Vi fik fin ballonservice og vejledning af Gert og har konstateret af balloner, med et kendt logo på er væsentlig dyre end, dem der bare har en klovn (nok noget med at Disney, skal have nogle produktpenge).

Så fint så det ud da ballonerne blev sendt til vejrs.

Grillet øffer

Til Sveskens fødselsdag stod aftenmenuen på grillet gris fra grilselv.dk. Konceptet er klart, de leverer gris, grill, kul og kølevogn. Man skal selv resten. Vi har aldrig grillet en hel gris før, faktisk ejer vi ikke engang en grill, så vi var noget spændte på resultatet. Det lokale pizzerias tlf nr var fundet frem. Men men men det er virkeligt nemt at grille en hel gris, den skulle bare have en omgang saltmassage og skulle den i øvrigt passe sig selv under låg, der ikke måtte åbnes. 4,5 time senere var der overlækker svin med helt spødt svær (og oven i købet med skævt smil).



- Fra telefonen!

Store skridt

Svesken er begyndt at rejse sig op, så man må antage at det der med at gå, er lige rundt om hjørnet. Hvilket vist også er fint alderssvarende. Derfor har Svesken fået sine første rigtige snøresko i dag. De kommer i en æske, der kun lige kan rumme en lille madpakke og de er helt forrygende. Faktisk er de også så upraktiske, som man overhovedet kan forestille sig, med deres små hvide snuder. Men når nu moren (ja mig) ikke synes brun er en farve, der bør indgå i garderoben, må man jo nøjes med sølvfarvede sko. Svesken hyggede sig i skobutikken, og tog også sit første skridt med gåvogn. Det hele er tjekket, bort set fra at Sveskens små løse fodled kommer på alvorlig prøve med sådan nogle sko, der er gummibelagte og derfor sidder fast på hinanden.



- Fra telefonen!

intet begavet herfra

Hjernen er gået i stå, og selv o jeg har siddet foran computeren i forsøget på at skrive noget begavet, er der ikke kommet andet end halvesætninger, spørgsmål og potentielle overskrifter ud af mig i dag. Min dag på skrift ser ca. sådan her ud: .... Hvorfor og for hvem ...? ... jamen opnås det vi gerne vil.... ............. skal det været mere elitært, mere kristisk ..... jamen hvad nytter det når lægmand er ligeglad ... ............... ...hvordan gøres det i andre lande, kan det være mere effektivt ......... hvis ingen vil betale, er det så overhovedet vigtigt ......... luksus nu, nødvendighed senere......... bla bla bla.

Lortevand vs. opvaskeneurose.

Det er lørdag og her i forstaden betyder det rengøringsdag. Vi plejer at gi' gas med skrubbe, spand og baljer. Vi er stadig nye i 'hverdag med 2 x vokse på job, 1 x Sveske i vuggeren' så her trænger virkeligt! Både til at blive gjort rent, men ikke mindst til at blive vasket tøj og vasket op. Der er bare en eller anden der har skidt i vandet i Kbh og derfor må man ikke vaske op i ukogt vand, eller vaske tøj på mindre en 60 gr. Det er problematisk, vores tøj tåler kun 40 gr og jeg har en opvaskeneurose, der dikterer, at ALT der er vasket op, skal skylles rent fra sæbe, derfor er jeg nød til at hælde meget varmt vand ud over mine rene ting. Det er edderøvme besværligt, at vandhanen ikke kan sende, den sædvanelig tynde stråle vand ud over min rene opvask. I morgen går turen til et vaskeri uden for lortezonen, for rent tøj skal der til.

Tvangsdating

Jeg er sådan en, der elsker når folk er nyforelskede og helt pjattede med hinanden. Og fordi jeg er mere end alm. nysgerrig, har jeg har godt tjek på, hvordan kærligssituationen ser ud hos mine venner og bekendte. For noget tid siden var jeg til én venindes polterarben, her fortalte venindens veninde (som jeg har mødt en del gange), at hun bare godt kunne tænke sig en god, sød og udramatisk mand, gerne lidt i stil med det skønne eksemplar jeg har herhjemme.
Et par uger efter, var jeg sammen med en anden veninde, som har en ven, der præcis lever op til: god, sød og udramatisk. Det gør heller ikke noget, at han også er pæn og klog. Min lille kærlighedshungrende hjerne har siden arbejdet på højtryk for, hvordan får man lige venners venner til at mødes 'tilfældigt', så de kan forelske sig og blive gift og få børn (ja, jeg har de konventionelle forstadsbriller på). Jeg opgav det tilfældige møde og forslog noget så vildt som en blind date. Ved I hvad? De var begge modige nok til at springe ud i det, så nu skal de mødes. Jeg håber selvfølgelig, at de synes rigtig godt om hinanden og hvis de ikke lige har kemi, så er intet tabt. Men under alle omstændigheder synes jeg, at de er mega seje og modige. Personligt havde jeg nok ikke turde, at lade mig sætte op på den måde. Kryds lige fingre for, at de i det mindste hygger sig lidt.

- Fra telefonen!

Ude i den virkelige verden

Har lige været oppe i Kirkesjovs butik Designkartellet for at mødes med en masse andre blogdamer. Det var med sommerfugle i maven og strikketøj i tasken, jeg gik ind ad døren.
Det var superhyggeligt og lige pluselig var der gået 3,5 timer, blevet strikket en smule og snakket temmelig meget. Det var alletiders og jeg glæder mig meget til at følge med i mindst en eller to (eller ti) blogs mere. Tak for i aften og tak for kage!


- Fra telefonen!

Vendestrik

Så er jeg gået i gang med endnu et lille strikkeprojekt. Det skulle gerne ende med en, helst brugbar, vest til Svesken. Den bliver stribet i to blå nuancer, og indtil nu går det ok. Men det har nok noget at gøre med at jeg har været til strik, og den dejlige lærerinde har lært mig at sno garnet om sig selv, så der ikke kommer knaphuller hele vejen rundt langs kanten. Planen er selvfølgelig, at det skal gå tjept og flot og blive megapænt!


- Fra telefonen!

Radiostilhed

Der har været stille på bloggen, ikke fordi jeg er blevet sur eller noget, bare fordi jeg lige har været optaget ude i den virkelige verden. Min uge har i grove træk set sådan her ud:
Lørdag - polterarben for veninde.
Søndag - tømmermænd/bræk & farsbrød.
Mandag - stadig tømmermænd, laven lister i forsøg på overblik.
Tirsdag - indkøb, kagebagning & gaveshopping
Onsdag - Ikeatur, kagebagning & stegt flæsk
Torsdag - mere kagebagning, mere indkøb og mere farsbrød, denne gang uden sovs.
Fredag - sætten telt op, hente stole, dække bord
Lørdag - holde fest, tage telt ned
Søndag - rydde op efter fest og tage hjem fra Fyn
Mandag - arbejde og forsøge at lange
Tirsdag - arbejde og komme ud af festboblen.

Vi havde kagebord til Sveskens 1 års dag, så jeg har også haft sukkertømmermænd i langt de fleste dage af sidste uge. Nu er vi tilbage i forstaden og skal se om ikke, vi kan få en alm. hverdag i en alm. familie til at løbe rundt. Det er ikke alt for nemt, når man har en Sveske, der bliver ked af at blive afleveret i vuggeren, et små kedeligt job og en amisiøs plan om både dyrke motion og hobbies.

Truntens kagebord - nam nam

- Fra telefonen!

En Liberty-mødom er taget.

Jeg har købt mit første stykke Libertystof. Det er meningen, at jeg skal sy en luftig bluse til Svesken, som har været noget kogt de sidste par dage i sine tætsidende jersyboddies. Jeg ville have forsøgt mig her til aften, men der gik selvfølgelig madlavning, opvask, støvsugning, tøjvask, arbejde og træt Sveske i det hele. Så projektet er udsat til i morgen.

Stoffet der lige om lidt er en fin bluse.

I fotoudfordring stod den på skyer i går, men de var altså temmeligkedelig og ufotogene alle dem jeg så i går, så I må nøjes med yndlingsfarven i dag.

De fine og nu noget slidte sutsko.

Skoene har jeg fået af Hr. F i julegave for et par år siden. Han har Købt dem Area Store, der ligger i Store kongensgade, og i virkeligheden er de samme pink farve, som går igen her på bloggen. Men jeg nåede ikke lige at fotografere dem, den gang der var dagslys. (Jeg ved godt, at det giver meget dårlig mening at oploade et foto, hvor det er farven, der er den vigtigste, når nu farven ikke er rigtig. Men bær over med mig, jeg er stadig ved at lære, hvordan et hverdag med to udearbejdende forældre duer.)

Hverdagen ruller

Så er vi godt i gang med den rigtige hverdag, den hvor vi begge arbrjder og Svesken SKAL være i vuggeren. Det startede lidt rocky med at de ringede fra vuggeren i mandags. Svesken var sur og træt og i det hele taget kun til at sidde på arm. Så måtte hun jo hentes, det skal jo helst være en god ting at gå i vugger. Men helt ærligt så føles den godt nok lidt op ad bakke at skulle hente et barn, fordi hun var utilfreds (men hellere det end et ulykkeligt barn selvf'). I går skulle jeg på tur med arbejde så Hr. F stod for afhentning, han punkterede bare lige og så var det hele udsat lidt. Så Svesken sov da han kom, og til hans store fortrydelse var der ingen små arme der rakte ud efter ham i glæde, men til gengæld et groggy barn, der tilsyneladende ikke var klar over han havde været væk. Til gengæld tog de små babyarme revence da jeg kom hjem, jeg blev kravlet i møde og fik den første krammer, hvor hun lagde armene om min hals (at det nok mest var for at hive i mit hår, der ved et uheld var løst, snakker vi ikke om - det var ren kærlighed). Jeg glæder mig allerede til at komme hjem i aften, selv om hun nok sover der, jeg skal nemlig i biffen med Frk. Politik som er blevet forelsket i en , der er forelsket tilbage, det glæder jeg mig meget til at høre mere om.



Blev kørt hjem i går, så cykel står på job og jeg er henvist til bussi.

Fra telefonen!

Dag 2 - hvad jeg havde på

Solcreme, bh og løse bukser, købt i Bilkas nattøjsafdeling.


Fra telefonen!

30 day photo challenge

Over ved Julia stødte jeg på den her udfordring og den vil jeg da være med til.

De næste 30 dage.

Dagens foto er selvportræt:

Hemmelig -schemlig.