tirsdag den 28. februar 2012

sport på app

Jeg er usportslig på et højere niveau, så usportslig at min badmintontræner udtalte, at jeg var det mest talentløse, han nogen siden havde set. Men det skidt er jo så sundt, og jeg vil så gerne være sund, så derfor kaster jeg mig jævnligt ud i nye store sportsprojekter, og med store så mener jeg sportsprojekter i det hele taget. I øjeblikket er det løb der står på min liste, fordi det ikke kræver andet end et par sko, og jeg dermed undgår transporttid til og fra motion. Til hjælp med løbet har jeg fikset noget løbe-app ved navn c25k, som er pædagogisk og fortæller hvornår, jeg skal løbe og gå, samtidig med at jeg kan hører egen musik*. Det er alletiders, men det kræver vist en eller anden form for lommehalløj til min tlf, som desværre led noget overlast på dagens tur, da jeg kom til at tabe den. Knas siger det, når glasset på en tlf smadre, det er fame heldigt at jeg bor sammen med dr.Iphone, som gerne skifter alle smådelene i min tlf. App'en er en succes, præcis derfor er jeg nu på jagt efter en yoga app, sådan jeg kan bliver smidig og lækker. Men app-markedet er en jungle, så jeg håber selvfølgelig på, at der er en af jer, der kan anbefale en yoga-app.

*Eller noget musik nogle andre har lavet, for sandheden er jo også, at jeg er umusikalsk i et omfang, der er pinlig.

1 kommentar:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...