onsdag den 25. september 2013

Slap i sindet

Jeg er lidt slap i sindet i de her dage. Det er altså ret deprimerende det der med huskøb, når man ikke er milliardær, i hvertfald hvis man kigger på hus her i Forstaden. Hvis vi er heldige kan vi købe noget kælder, der skal sættes i stand. Når vi altså selv en gang har solgt lejligheden. Vi var ikke så heldige at komme ind på boligmarkedet inden boblen, så vi har kun krisens underskud at tage med os her fra smørhullet. Det harmonerer bare ikke så godt med nutidens boligpriser og vores drømme og krav til et hus.

Ja og så er der også lige det der med søvn, og mangel på samme. Jeg begriber simpelthen ikke hvordan enlige mødre, forældre med kolikbørn eller dem med skiftende nattearbejde overlever. Jeg selv sover komasøvn så snart, jeg har mulighed for det og er stadig ikke udhvilet. Jeg trænger til et par dage med fred. Helt fred. Det er vist oven i købet lidt pivet af mig, for begge unger sover faktisk igennem natten, eller de holder ikke fest, de er bare urolige på skift. Så det der med sammenhængende søvn til mig er ikke eksisterende og det kan mærkes. Jeg er sur og tvær, i dag har jeg eks. brølet over noget så ligegyldigt som vasketøj, der lige var blevet lagt sammen. Min samvittighed er sort som kul, især fordi det stakkels barn var hurtig til lige at spinne sit angreb på vasketøjet til et 'Mor jeg lægger det bare på plads'.

Heldigvis er der snart en tidlig efterårsferie i kortene til os, og jeg glæder mig gevaldigt til at være sammen med min kæreste hele tiden den næste uges tid. Jeg håber også at det kaster et par lure af sig med de velsignede ørepropper.

søndag den 22. september 2013

Helt stille

jeg vil bare lige sige at ørepropper holder 100. Det har taget mig og mine sarte øregange 3 år at overgive os til øreproppen men nu ... Hallelujah. Hr. F har altid været sød at lade mig sove om morgenen, når jeg nu har nattjansen på amning, sutter mm.  Desværre kan man ikke sige, at papvæggen mellem stue og soveværelse ligefrem er lyddæmpende, men det er - surprise - ørepropper.
Nu sover jeg som en baby, eller vi ved jo godt at de ikke sover. Men altså jeg sover vidunderligt, dybt og uforstyrret. Alle burde have et sæt ørepropper!

torsdag den 19. september 2013

Hvem der bare interesserede sig for mad.

En hobby kan aldrig bliver for meget eller for dyr. Jeg gad SÅ godt, at mad var min hobby. Tænk sig at nyde at stå i køkkenet og kreerer den ene lækre ret efter den anden. Den luksus kunne jeg godt unde min familie og ikke mindst mig selv.

Her i huset er mad bare ret meget noget, vi gør for at overleve. Derfor ligger opfindsomheden og indsatsen på et lavt niveau. Det er altså lidt op ad bakke, når vi nu gerne vil spise sundt (hvad end det så er), give en god madkultur videre til ungerne og have det dejligt, mens vi gør det. Helt økologisk und alles - for det ved alle er sundt.

Lige i øjeblikket eksperimenterer jeg med LCHF ligesom resten af blogland. Ja, jeg var i Netto og købe Janes fine bog, da den var på spot. Det går sådan set ok her i anden uge. Hvis man lige ser bort fra at 1. jeg stadig spiser cornflakes til morgenmad og at 2. lugter som død gnu ud af munden.
Jeg kæmper imod min sukkertrang og indtil nu vinder min viljestyrke, og jeg bilder mig ind, at jeg allerede her knap 2 uger inde i showet kan se forskel på min krop. Desværre kan jeg overhovedet ikke mærke forskel. Eller jo, jeg bliver kysset lidt mindre end jeg plejer grundet gnu-lugten.

Jeg skyder skylden på ungerne, de sover SÅ dårlige begge to i øjeblikket. Den ene er snottet og den anden er ved at få tænder. Jeg kan godt mærke på resurserne, at de er stor set ikke eksisterende og det holder meget hårdt at lægge vaner om, når jeg er i generelt minus.

Derfor ville det bare så fedt, hvis det der mad var en hobby, som jeg lige kunne stå ude i køkkenet og lade lidt op på, mens min elskede sad i sofaen sammen med ungerne sidst på eftermiddagen. Jeg har nemlig luret  at madbloggerne, og andre der er vilde med mad, har fundet nøglen til det lykkelige liv. De svælger i dejlig økosnaks, mens de har optur over sæsonens gode råvare og alt det, de kan få ud af et græskar og en blender. Der kommer lykkelige opdateringer på insta, når de har fundet den helt rigtige dusk et eller andet, der lige sætter prikken over i'et på dagens simrerret.

Misundelse er en grim ting, men I kunne da godt holde åbent køkken en gang i mellem, (ja jeg snakker om til eks. dig og dig), så ville jeg hanke op i familien forstad og komme at spise. Det er ok, at jeg skal sidde ude i gangen og spise sammen med Alfen, hvis vi lugter og sviner for meget til at være med ved bordet.

Som altid tak til den opmærksomme læser, der retter trætte mors store fejl.

søndag den 15. september 2013

Lidt om det hele

Bloggen er ikke fyldt med ord i disse dage. Det er Svesken til gengæld. Hun har så mange ord inde i sit lille hoved at munden løber over hele tiden. Hun vil spørger om noget, forklarer noget, siger noget eller skal have et svar lige nu. Der bliver sagt: 'moaaar' eller 'farmaaaand' mindst 200 gange i timen og hun insisterer på, at vi svarer hende fornuftig. Når hun går kold kl 19:30 er der ikke mere tankevirksomhed tilbage i mig. Der er allerhøjst en hyletone af den slags, der passer fremrangende til prøvebilleder.

Det er heller ikke fordi, det er de store oplevelser, der sådan tænger sig på herover i barselsland.
I torsdags var jeg en tur med bussen. Det var alletiders oplevelse, især fordi buschaufføren kun vekslede mellem meget hurtigt og nødbremsen. Jeg fik hevet utilfreds Alf op af barnevognen og sat mig på et sæde ved siden af en herre, der helt sikkert drak flere guldøl på en dag, end jeg kunne hive ned på en god aften i præ-morland. Han var sød ved Alfen og stod af ved stoppet efter, så jeg igen kunne trække vejret igen.
Til mit held skulle jeg ikke side alene længe, men fik stedet selskab af ældre herre, der gerne ville snakke. Han roste mig for at være en kvinde, og for at føde børn og gjorde det meget klart, at mødre bør tilbedes, for børn er det bedste i verden. Han talte længe, jeg svarede pænt. Da jeg skulle af bussen sagde han: 'Tak for din venlighed' og jeg troede lige et spilsekund, at han havde sagt 'Tak for din hemmelighed'. Jeg overvejede om han på bedste sci-fi-vis havde tappet mine inderste tanker og nu kunne bruge deres energi til at leve videre på denne fremmede planet.

Torsdagen bød også på en aftentur på cyklen. Officiel for at aflevere et brev i nogen med et pænt hus's postkasse, men også får at mærke friheden på cyklen og mest af alt for at se om vores Netto mon havde fået de der husformede bogkasser, der husserede på insta. Det havde den. Jeg købte dem allesammen og blev fanget af en shoppers high. Derfor kom jeg til at køre i den anden netto også og hamstre nogle flere af de der bogkasser. Man kan mene, at jeg tabte hovedet da jeg købte 7 (SYV!) små huse. Men altså når nu jeg ikke kan få et rigtig voksen hus (med mindre nogen stikker mig en million ekstra), så må jeg nøjes med syv små i bambus. Jeg har næsten en plan for dem alle sammen.

Ud over at tabe hovedet, tabte jeg også min pung. Den blev heldigvis fundet af en kultiveret dame ved navn Ida, som ringede til mig fredag formiddag, inden det var gået op for mig, at jeg havde tabt min pung. Hun passede godt på den indtil lørdag, hvor Svesken og jeg var forbi hendes fine lejlighed ikke så langt fra, hvor vi bor for at få den igen.

Resten af weekend er gået med sygdom, mest mandens også lidt min. Lidt med besøg af oldemor og så endnu flere ord og spørgsmål fra Svesken.

Nå ja og breaking news: Alfen har nu fundet ud af at han kan komme fremad. Han kan ikke kravle, det med knæene er åbenbart svært for mine børn. Han kører navy seal stilen præcis som Svesken også yndede. Det tiltrods for at jeg er den ambitiøse mor, der laver noget sangleg med krydsbevægelser hver eneste dag, fordi det skulle være så godt for koordinatonen.

I ved det Forstaden er fyldt med all that drama.

søndag den 8. september 2013

Pølsens dag

Pølsens dag kunne jo lyde som noget i stil med øko-uge eller international AIDS-dag eller noget. Men faktisk har pølse bare været temaet for vores dag.
Først en frokost spegepølse, indtaget i haven lige efter jeg havde sat godt med plaster på en Sveske, der var væltet ned af vores havetrappe. Vi spiste ikke i lejligheden, for den var igen, igen blevet gjort utrolig rent, så der kunne holdes åbent hus. Derfor listede vi også ud af haven og op på Torvet efter endt spegepølsemad.
På Torvet var der en pølsemand og et loppemarked. Vi købte en trip trip stol with the works til 300 kr og tre duplomænd for 11 kr og virkelig mange pølser, brød og Cocioer for alt for mange penge. Så det vi sparrede på det ene, var vist så rigeligt brugt på det andet.
Vel retur til paladset fik jeg handle-tjansen og slog pjalterne sammen med underboen og hendes lille dyt. Vi drønede i Netto og præsterede at handle til hver vores familie, til hele ugen og stoppe det hele ind i bilen og komme tilbage igen på mindre end en time. Det må vist være ny shopperekort. Poserne fra Netto indehold endnu en omgang pølse mere, som blev serveret til råstegte kartofler og spejlæg.

PS. Mægleren siger, at der kom tre købere til vores åbne hus, og at de alle var interesserede. Så vi får muligvis brug for at låne et gæsteværelse et sted her i Forstaden, eller endnu bedre, at der kommer nogen og tilbyde os, et dejligt hus.

lørdag den 7. september 2013

Farcen

Herhjemme har vi gang i en farce af den slags, der bliver lidt triviel, selv om det sikker kun er de første kapitler, der er skrevet.

Vi skal ud og rejse inden så længe, og vi skal have Alfen med, derfor har han brug for et pas. Den slags kan man jo heldigvis få lavet på biblioteket nede i naboforstaden. Så mindste og jeg drog derned i sidste uge for at opdage, at jeg ikke kan få udstedt pas uden at have Hr. F's underskrift på et stykke vigtigt papir. Fair nok, vi dele jo forældremyndighed og det giver god nok mening, at vi skal være to om få barnet ud af landet (eller noget). Vi tog hjem med uforrettet sag.
I går drønede vi forbi biblioteket igen, der havde ammehjernen her bare lige glemt et af de vigtige papirer, der skal vises ud over underskrifterne. Borgerservicemanden mindede mig om, at bibliotekterne også har åbent om lørdagen, så jeg kunne kommer i dag og få det pas ud af verden.
I dag samlede jeg så hele familien forstad og vi spaserede i høj solskin ned til pas-stedet. Men men men i dag var deres system så brudt sammen og der var sort skærm på hele linjen. Minus overskudsmor her, havde ret meget lyst til at anbefale noget genstart og mere kvalificeret personale nede på det skide bibliotek, men nøjes med at vrisse-brokke mig til manden.
Jeg må prøve igen på mandag, for vi skal have babyen med ud at rejse, og det er ved at være lidt knap med tiden, hvis det pas ikke skal være et akut et af slagsen.

Heldigvis blev resten af dagen meget bedre, da vi fik købt en frygtelig masse sko med minus 20% rabat over i forstadens skobutik og der var fællesgrillning nede i haven med vores dejlige naboer. Som også lige tryllede kæmpesæbebobler frem (se Hr. F's instagram for helt fortryllende foto af Svesken).
Nu sidder jeg i min sofa og kan nyde lyden af lun sensommeraften med altanfest hos naboerne og kræmmermarked på Bellahøj

onsdag den 4. september 2013

Det lugter lidt af frihed

Jeg har smidt en masse penge efter cykelhandleren, så nu er der nye lygter på og ingen huller på bagdækket. Jeg har ikke cyklet siden, jeg gik på barsel. Og lad os bare sige, at det ikke er muskelmasse, man bygger op, når man sidder på sin flade i sofaen. Derfor var jomfruturen med Svesken i cykeltrailer da også en anelse tung, men ikke desto mindre lugter det af frihed. Alfen er så stor, at jeg kan overlade ham til farmand og noget grød mens jeg selv suser verden rundt, på cyklen forstås.
Jeg er lykkelig, det er ligesom at gro helt nye vinger og så ellers finde svæveteknikken igen.

Jeg har store planer for min nyvundne frihed. Mest ting der handler om at være alene. Så gør det ikke så meget om det faktisk er nede i Netto med en ugeindkøbseddel jeg skal være alene.

Yippy kay yay mother fucker

søndag den 1. september 2013

3 år

Svesken er blevet tre år og i den anledning er hun blevet fejret, alt hvad med remmer og tøj kunne bære. Dem der følger med på Instagram ved, at der har været et tema i de kager, jeg har bagt. Det viser sig, at min kagesignatur er noget med nedsunket ansigt på figurerne, der pryder kagerne. Bort set fra det med ansigterne er jeg sgu ret godt tilfreds med med bolleprinsessen (fnis) og barbapapa-lagkagerne.
Svesken har haft the time of her life, og har indkasseret en længe ønsket dukkevogn fra sin moster, nogle temmelige syntetiske prinsessekjoler fra sin morfar og oma, lækkert tøj fra fastre og onklerne og farmor smed et lægesæt i puljen. Siden har prinsesse Sveske kørt rund med dukkevognen og givet helbredsundersøgelser til alle hun mødte. Vi gav hende en vendespil med prinsesser (ja det er et vigtigt tema her i øjeblikket. Jeg har på fornemmelsen, at det er meget moderne i børnehaven at være prinsesse), et barbapapapuslespil og noget duplo med Hello kitty (eller katten, som vi kalder den lille japanes her). Hun blev glad for det hele, og jeg er godt tilfreds med at have fundet det alt sammen i Nettos spotkurve, som er den primære kilde til gode shoppingoplevelse for barselsmor her.

Vi har holdt festivitassen i Mosters hus på Fødeøen og derfor tilbragt nogle timer i toget. Jeg kan ret godt lide at køre i tog. Nu hvor jeg ikke kan sidde i stillekupé, fordi jeg har ungerne med, kan jeg også slappe lidt af, i stedet for at sidde og blive indebrændt over, at de andre ikke kupeen ikke har fattet at være stille.
Det er ret fedt med sådan nogle toge, fordi man ligesom bliver sluset ind i andres menneskers liv, i den tid man rejser sammen.
I dag var der et midaldrende par med som talte sammen. Hun talte med en høj, klar og bedrevidende stemme og læste bl.a højt fra en bog der definerede ords oprindelse. Han sad overfor og mumlede sine temmelige utydelige svar ned i deres hund, som mest af alt lignede Sprocket fra Fraglerne. De var helt almindelige og alligevel er feltstudie værd.

Henover weekenden er efteråret sørme også kommet på banen, man skulle tror, at det faktisk førte kalender og stod på spring i kulissen og ventede på 1. september. Vi tog (optimistisk) afsted uden jakker i høj sol og måtte småløbe iskolde gennem regnvejr på vej hjem. Jeg hilse efteråret velkommen, for jeg kan meget godt lide aftenmørket, farverne og maden. Jeg glæder særligt mig til at drikke the og lægge puslespil sammen med Svesken, og til at strikke noget i uld, imens jeg får nusset fødderne af Hr. F.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...