Den der kransekage

Normalt bruger jeg den 30. december på at lave kransekage, men i erkendelse af, at 2013 ikke er overskudsåret, så den slags udskejelser må vente til en anden gang. Det kunne være når Alfen sover uden at skrige i hele og halve timer først og Sveskens ordforråd udvider sig til andre ord end NEJ!

Anden etape af juleriet startede ellers ret fantastisk, med tre timer i springhallen i Barndomsbyen. Det er ved at blive en tradition, en af de bedste, at vi spenderer en juledag sammen med Hr. F's übersporty familie. Familien holder hyggekonkurrencer, hvor de blærer sig med at lave saltoer forfra og bagfra. Vi andre kigger på fra sidelinjen og hopper overivrigt i trampolinerne, når der er mulighed for det. Jeg elsker det ubetinget også selv om det betyder at jeg er øm i hele kadarveret dagen efter. Skulle nogen have lyst til at lade sig betage af mine evner udi luftakrobatik, kan man se det på Hr. F's instaprofil, hvor min elskede har været så sød at forevige mig.

Noget andet der også er ved at udvikle sig til en tradition, er en lille runde i centeret til store byttedag sammen med min søster. Det er lige dele hyggeligt og irriterende. Min søster er godt selskab og det er altid dejligt at få vendt julens store emner, med en der har været med hele vejen.
Men ligeså meget som jeg elsker min søster, ligeså meget brænder min hjerne sammen efter 1,5 timers tøjshopping med kjoler, der er helt forkerte og en fødepøller der sidder i vejen for alt. Det hjælper ikke at hun insisterer på at kalde alt tøj for sødt. Jeg dør lidt inden i, hver gang det sker. Mit hoved kan slet ikke kapere at voksne mennesker, er til sødt. Det er kun dem under ti år, der kan bære sød og rottehaler for den slags skyld.

Ligesom julen kræver en frygtelig masse mad, kræver den også en masse dårligt tv. DR3 har lige vist sharknado, der som titlen antyder handler om tornadoer med hajer i. Den er fantastisk urealistisk på alle niveauer. Jeg hæftede mig dog mest ved at Tara Ried og Steve Sanders skal forestille at være faren og moren i filme.
Sig mig hvornår er vi blevet så gamle, at dem der spillede med i ungdomsfilmene, nu er voksne nok til at have teenagebørn, der kan flyve helekoptere og kaste kanonslag ned i haj-tornadorene.

I morgen er det nytårs aften og vi skal have bøffer og hjemmepiske bearnaise med bønner til. Jeg glæder mig.

God nytår til hele banden, og tak fordi I læste med i 2013. Jeg fortsætter stilen med hverdags opdateringer af fineste slags næste år.