Sure mor er her stadig, nu har hun endda fået selskab af sure kone. Sure kone synes, at den trætte mand er for langsom til alting; at det han faktisk laver, ikke er helt rigtigt og at han i øvrigt burde være noget mere taknemlig over min blotte tilstedeværelse.
Jeg bekæmper dem, det bedste jeg kan. Men sådan en sur mor og en sur kone er satme nogle stærke naturkræfter. Det føles lidt som kronisk PMS eller det der er værre.
Weekenden her er gået med det sædvanlige. Vi taler vasketøj, indkøb og prinsessefilm. Babyen er vist blevet forkølet og hans lille fine stemme er blevet helt hæs. Det er synd for ham, men det er virkelig også nuttet. Han er begyndt at tale båndsalat og det lyder alt andet lige klogere med sådan en lille hæs verdensmands-stemme.
Som I jo ved, glæder jeg mig til huset. Ikke bare på grund af de flere m2, men også fordi det betyder, at indretningen ikke er midlertidige løsninger, der skal fylde et akut behov ud, men at jeg kan være lidt fremtidsorienteret.
Jeg drømmer om en Hay Mega Dot Quilt, det har jeg gjort i årevis men været usikker på, hvor stor min seng ville blive. Jeg drømmer om en dug, men har ikke haft noget sted at ligge den, når ikke den var på bordet. Det kunne også være virkelig fedt med en hule til ungerne, der ikke består af alle vores spisebordsstole og så videre.
Det er ikke fordi alle mine ønsker bliver opfyldt lige med det samme, men hen ad vejen skal der nok komme gode løsninger og lækre ting ind i huset. Jeg håber, at min materialistiske forløsning også kan hjælpe på det slatne humør.
Der er 40 dage til vi skal flytte.
Her skrives der om det hæsblæsende forstadsliv. Nu fra egen matrikel, som altid uden korrektur.
Det er så frustrerende at gå og vente på det hus! Sig det til hende den sure - At det er klart, at hun er lidt gnaven, for det er virkelig svært!
SvarSletKan du måske begynde at forløse noget af materialismen, og så have det liggende et andet sted? Eller få det leveret om 40 dage? Ting som i VED, at I skal have?