Lårkaka

Jeg væltede på min cykel i torsdags.  Jeg var lige omkring skadestuen for at få tjekket, at det kun var bløddelene, der har lidt overlast. Min krop havde det ret meget som om, den var køresyg og Hr. F aka Dr. Hansen synes, det er bedst at blive tjekket. Lægen var svensk og kom med den flotte diagnose: Lårkaka. 'Det er ikke farligt' sagde han, 'men du må vente og så vente lidt mere. Så går det over'. I går blev al huden omkring min lysken aubergine-farvet.

Og hallihalløj hvor gør det ondt. I går var huden spændt til det yderste af hævelse, og det føles sgu som om, det skide lår arbejdede hårdt på et 3-4 nye strækmærker. Huden sitrede og føltes som om 1000 små myre, med 1000 små syle forsøgte at gøre det af med mig, ved at slå mit lår ihjel.
I dag føles det mest bare som verdens største trælår. Men kun hvis jeg ikke går alt for meget, for så kommer de små arrige myre tilbage, med deres små lede syle.

Sådan nogle blå mærker er ikke for sjov, men de er alligevel ret så fascinerende. Både Hr. F og jeg er ret dragede af konceptet, så vi fotografere og følger troligt med i hævelse (som er ret stor), afgrænsning og farveskifte. Jeg tror faktisk også, at vi begge ærger os lidt over, at halvdelen af lårkaka er placeret sådan, at det er for uanstændigt at dele fotos af den. Hvis nogen alligevel skulle blive nysgerrig efter at se den anstændige del, så smut over på insta og tjek @HrForstad ud.