søndag den 1. marts 2015

Forår, dukker, bamse og neuroser

Enfamiliehuset har meget store vinduer. Jeg elsker de vinduer, når solen skinner ind i stuen, bliver jeg lykkelig over at kunne sidde i en varm solstråle og suge energien ind. Det er fantastisk, der er bare det lille bitte aber dabei, at alt lyset også i den grad afslører alle pletter og støv. Så nu må forårsrengøringen snart i gang. Selv om Hr. F påstår noget andet, forsøger jeg tit at skille mig af med ting, vi ikke bruger mere. Det går ok med tøj, som bliver sendt videre til andre børn vi kender, og ting der er i stykker kan jeg også godt smide ud. Men det føles f.eks som helligbrøde at pille bøger ud af reolen og legetøj, der ikke bliver brugt er også svært, fordi det som regel er en gave, givet med gode intentioner.

Værst af alt er dukker og bamser, de er jo Fandens værk.
Dukker er bare uhyggelige, hvis du spøger mig, med deres evigt dovne øjne og hårde fastfrosne ansigter er de kilde til mange mareridt. Bamserne derimod, ser jo nuttede ud og jeg kender deres personlighed, for de har jo hver især deres eget tv-show, puslespil eller bogserie. De bliver købt, for, det kan jo være svært at lade en ven sidde der helt alene tilbage i butikken. Af samme grund har vi virkelig mange bamser og en del dukker, for de er så søde og det er en nem gave at give til børn.
Men ællingerne er ikke særligt gode til at lege med bamser og fordi de har SÅ mange, ender de bløde venner tit en en stor hengemt bunke, som jeg så kigger ængstligt på hver gang jeg går forbi.

Selv om Enfamiliehuset er væsentligt større en Smørhullet, synes jeg ikke ligefrem, at vi behøver at have kubikmeter af ubrugt legetøj, og når jeg forsøger at rydde ud, bliver jeg altid sat tilbage i det øjeblik, jeg ramme det legetøj der har øjne. De kigger på mig, gør de, med deres små misbilligende blikke, og de tigger mig om ikke at ryge ud. De har alle en historie og en god tanke knyttet til sig, Derfor har jeg også stadig fire bamser, jeg fik af min teenagekæreste, selv om de har været pakket væk i 15 år. Svesken har den kanin hun fik til påske, den kat hun fik da vi havde passet naboens kat, de to babapappaer vi en gang købte i Metro, da det eneste hun elskede var dem osv.

Jeg har virkelig forsøgt at få børnene til at knytte sig til en bamse eller to. Alfen er ret ligeglad, han er en rigtig god dukkefar men han sover helst med bil eller bold og Svesken har valgt en Anna fra Frost Babiedukke som sit et og alt. Alle de andre, og det er virkelig mange, lide en krank skæbne af primært at have været sjove de første par timer efter de er flyttet sammen med os.

Jeg ved vitterligt ikke hvad jeg skal stille op med dem, lidt ligesom perlepladerne der er lagt stor umage i, eller den evige strøm af flotte tegninger Svesken levere. Overvejer næsten noget simply living uden ting i det hele taget. Så er den skid ligesom slået.

4 kommentarer:

  1. Når du finder ud af, hvad du gør med bamserne, så sig lige til, ikke?

    Lige nu har jeg en kæmpe bærepose stående fyldt med bamser ude i bryggerset. På vej ud i en uvis skæbne. Og da jeg forleden var i garagen for at finde en dims i en kasse, fik jeg et chok, da jeg løftede en kasse, og en stor, gennemsigtig affaldssæk - fyldt med bamser, naturligvis - nærmest pustede sig op lige foran mig. Jeg ANER ikke, hvad jeg skal gøre af dem. Jeg er for sentimental til at skille mig af med dem, men de kan jo heller ikke blive liggende i garagen til evig tid ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Trine-Maria fra Hoved på Bloggen foreslog over på twitter, at bamserne blev sendt i et asylcenter. Det tog mig lige fem min at regne ud, at hun mente et sted men flygtningen og ikke bare et creepy hus fuld med aflagte en-øjede bamser.

      Jeg synes faktisk, det er en ok idé. at sende hele arsenalet videre til børn, der mangler en krammer eller to.

      Slet
  2. Lad os bytte! Børn altså :-).

    Jeg ELSKER dukker, men har to dedikerede bamsebørn... Fatter det ikke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er SÅ meget med på at bytte børn. Dine sover om natten ikke'?

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...