fredag den 24. april 2015

Hop, Spring & Skoldkop

Weekenden er skudt i gang med, at jeg dumpede Alfen hos vores gamle underbo og snuppede Svesken med til en prøvetime i trampolinhop.
Hun var lidt genert først, men løb alligevel med de andre børn rundt til opvarmning og gjorde som instruktøren sagde. De var seje de små hoppe-loppe både til at hoppe, men også til at vente til det blev deres tur. Svesken synes i hvertfald, det var meget sjovt og spændende. Det var også ekstra spændende, at der var store børn, som var vildt gode til at hoppe højt og lave saltoer og alt muligt. De hoppede lige ved siden af, så man fik en idé om, hvad det hele kunne ende med, hvis man øver sig.

Efter hopning smuttede vi tilbage til Alfen og underboen, hvor vi drak saftevand og spiste pizzaer. Alfen kørte al sin charme af og gjorde sig meget umage at lave løjer. Hvad han ikke gør sig så umage med er skoldkopper. Vi ved, at de skal komme, og vi har faktisk spotte én her til aften. Men en freaking skoldkop er bare ikke rigtig nok. Jeg synes selvfølgelig ikke, at han skal have 1000 ligesom Svesken. Men jeg vil egenligt gerne have, at han får så mange, at vi er på den sikre side. Der er vist også noget med at jo flere skoldkopper, jo mindre cancer for helvedesild. Vi gider ikke at have helvedesild og vi gider faktisk heller ikke at have skoldkopper flere gange. Så kryds lige for, at han gror bare ti mere i løbet af natten, men så heller ikke flere.

Jeg har også selv taget et lille spring i dag. Jeg har nemlig købt en blomst til mig selv i dag. Jeg er nemlig blevet så glad for alle spirerne i vindueskarmen, at jeg tænker, at der skal blive nogle planter herinde, når resten skal ud i haven. Jeg har købt mig en lille krælighedskløver i terracottapotte. Helt klassisk. Nu er det store spørgsmål om den ligeså klassisk er død inden alt for længe, fordi jeg ikke kan finde ud af det med blomster.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...