Jeg går stadig til poledance. Jeg er stadig lige elendig. Det er noget med, at mine muskler ikke bliver stærkere, hvorfor det er noget nær umuligt at lære kravle og svinge sig ordenligt på en pole.
Heldigvis kan man også danse alle mulige andre slags dans oppe i studiet, så i tirsdags var jeg til Girly style. Det er der man lære at danse om Beyonce, og hvem vil ikke gerne det?
Jeg har aldrig før været til en rigtig dansetime før, så det der med at gøre det samme som læren, i takt til musikken, var temmelig meget en udfordring.
Det hele blev lidt nemmere, da jeg lukkede øjnene, og slap for at se på mig selv i de overdimensionerede spejle, der er over alt i dansesalen. Med lukkede øjne undgik jeg også øjenkontakt med min medsammensvogne dansemakker, der ligesom mig er en anelse udfordret på elegancen. Det blev først rigtig godt da Pussy Cat Dolls "Don't cha" kom ud af højtalerne og min underbevisthed slog til og bildte mig og kroppen ind, at jeg var 24 år og fuld. Så kan jeg danse, eller jeg kan i hvert flad have en fest.
Hold en lille fest her
Her skrives der om det hæsblæsende forstadsliv. Nu fra egen matrikel, som altid uden korrektur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar