fredag den 5. juni 2015

Fars dag





Grilltang fra Weber // Klipklapper fra Birkenstock // Shorts fra Just junkies // Klippo plænesklipper // bordfodboldspil fra René Pirre // creme fra Rudolph Care.

Herhjemme skal vi selvfølgelig fejre verdens bedste far. I barndomshjemmet var det ikke rigtigt noget vi gik op i, men jeg synes faktisk, det er en meget god anledning til lige at kysse min mand lidt ekstra og fortælle, at jeg er glad for at netop han er far til mine ællinger.

Jeg har overvejet en række gaver, men har ikke nået at købe noget til ham. Mest fordi jeg ikke kunne beslutte mig, men også fordi ugen er gået utroligt hurtigt og med alt for meget arbejde. Jeg har forestillet mig en masse i alle prisklasser, men kom frem til, at de fleste af de ting nok mest var gaver til mig selv.

Jeg har f.eks altid ønsket mig et bordfoldboldbord, og bliver nød til at indrømme, at jeg blev lidt skuffet da Hr. F havde købt en miniudgave. Plæneklipperen er sådan en som Maskinmesteren har, og det er så fed og jeg er så vild med den, at den ikke vil tælle som gave til ham og så taler vi slet ikke om prisen. Jeg har også et par Arizona fra Birkenstock og jeg elsker dem. Hr. F ønsker sig et par klipklapper, men har er en simpel mand og vil i virkeligheden helst have dem fra H20. Sandheden er bare, at de er så grimme at mine øjne bløder, så jeg nægter at købe dem til ham, selv om jeg ved, at han ville blive glad for dem. På samme måde får jeg tics af irritation, når jeg ser den gamle grilltang, som han elsker og bruger hver dag til alt, der har med madlavning at gøre. En ny ville udelukkende være for at glæde mig selv.
Han var så sød at købe ansigtscremen til mig i Mors Dags gave, så jeg kunne jo dele den med ham, især når jeg ved, hvor god en creme det er og at han er ligeså begejstret for den som jeg selv er. Han trænger til nye shorts, men jeg er slet ikke sikker på, hvilken type han ønsker sig, så den eneste gaver der ikke mest er til mig, turde jeg ikke kaste mig ud i, før alle butikkerne skreg HELLIDAG og lukkede.

Heldigvis har vi perler nok til at ællingerne kan lave en personlig gave til ham. Lotto kan man også altid købe og så må jeg vist trække et es eller to ud af ærmet inden ham kommer hjem fra sin arbejdsdag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...