Pandehår

Jeg er blevet klippet. Det var mere end tiltrængt, og der er røget 20 cm. Da jeg sad nede ved den søde frisør, følte jeg mig mellemmodig. Ikke helt modig nok til at gå all in på kort hår, men alligevel modig nok til, at looket gerne måtte være markant anderledes end den sædvanlige 'Alt hår øverst på hovedet'-frisure jeg har haft altid.

Pandehår er jo altid en god løsning på en markant ændring. Så nu har jeg tungt pandehår, det ser ret fint ud, når det er glattet helt fladt af kyndig frisørhånd. Der ser lidt mindre fint ud, når det har været en tur i blæsevejr, og når det er blevet sovet lidt på, så ligner det bare mest af alt, min fars gode hippieveninde Bentes pandehår. Bente var sød, hun røg pibe og gik i hønsestrik og havde naturligt pandehår med svirp i siderne. Jeg er ikke engang sikker på, at hun hed Bente, men hendes mand hed Ebbe og havde page inklusiv måne. Jeg overvejer nu, at overtale Hr. F til at gro sit garn så langt, at jeg kan glatte det ned i en page også. Jeg har nemlig også inviteret i et glattejern, så jeg kan (forsøge at) få mit hår til at se ligeså tjekke ud som nede ved frisøren.

På en almindelig morgen, hvor håret bliver vasket og lufttørret, mens jeg stæser rundt efter ællingerne, ser mit pandehår så vanvittigt ud, at min kollega sagde: 'Det ser jo ud som om du har nogen andres hår på'. Jeg selv synes, det er lidt ligesom at have et overskæg i panden og jeg kan godt set, at det til forveksling ligner min afdøde mormors paryk.

Men jeg håber på, at jeg vænner mig til det og får styr på glattejernet, for jeg kan meget godt lide, at der er lidt flere muligheder i hverdagen.