Han har ret beset ikke været en baby længe og tumlingestadiet var også nærmest væk inden, jeg nåede at få øje på det. Han har længe være en lille dreng, når jeg skulle sige det. En stor dreng, når han selv skulle med mindre, at han gerne vil bæres, så er han er ikke for fin til at bruge sætningen: 'Mig lille dreng Mor!' med armene stræk op mod mig og mundvigerne nedad.
Men i dag var han bare en stor dreng, der med meget tilfreds mine kunne få lov til at lægge sin første ægte madpakke i børnehavens køleskab og bagefter hjemmevandt sætte sig ved bordet og tegne nytårsraketter. Han har længe været nede i børnehaven, når de små i vuggeren sov lur og godt støttet af Svesken og hendes veninder, føler han sig på toppen af det hele. Jeg håber, at begejstringen fortsætter også når madpakker, ridderborge og lille-lego er blevet hverdag for ham.
Ligeså stor en dreng han er, når det kommer til børnehaven, ligeså babyargtig er han stadig i sin søvn. Jeg tror faktisk ikke, det er sket endnu, at han har sovet en hel nat uden at vække mig (eller Hr. F) for lige at få sutten, holde lidt i hånd eller sove i ske. Vi udfasede børnesammensovningen i efteråret i håb om, at alle fik mere søvn i egne senge. Indtil videre er det ikke en udbredt succes. Svesken har længe været rigtig god til at sove hele natten og det fortsatte også da hun kom i køjesengen, men efter en lang ferie med overnatning i flere forskellige senge, synes hun det er svært at være tilbage i overkøjen. Alfen fortsætter bare sin umanerlige dårlige sovestil og øffer rundt, så ingen rigtig får god søvn.
 |
| Så hyggeligt så det ud, da de to vågnede i dobbeltsengen inden første dag i børnehaven. |
Jeg begriber faktisk ikke, hvordan familie med mange babyer og årevis af afbrudt nattesøvn ikke laver flere kollektive selvmord. Når jeg ser på billederne fra min telefon i dag, er de fleste af dem helt sorte og taget i soveværelser på et tidspunkt, hvor børnene burde sove eller jeg burde være vågen. Jeg havde en småbitter og sarkastiske kommentar til dem alle, men besluttede, at det alligevel var for tungt at starte hverdagen i det nye år, med en rasende søvnmangel update på de sociale medier. Selv dette blogindlæg er også forfattet i et mørkt rum med to ællinger, der har trykket 'Jeg nægter at sove, selv om jeg dødtræt'-knappen i bund. Den ene mere ked af det og træt end den anden, mig selv inklusiv.
Mit eneste nytårsforsæt for 2016 er at stoppe med at have ondt af mig selv. indtil videre går det ikke særligt godt, for på flere års afbrudt søvn og kroniske rygsmerter er der ikke så meget mere tilbage end en meget træt og arrig dame, der ønsker sig noget fred til at sove i, gerne et par uger.
Jeg læste for nyligt et interview med Adele, hun er citeret for at sige: 'Jeg tænkte, at det med at få børn var let. Alle har jo nogen, hvor svært kan det være?'. Det fremgår senere i interviewet, at det måske er en kende mere hårdt end hun havde forestillet sig det der med at være mor.
Jeg synes selv, jeg er god til at være mor. Men nu efter tre års afbrudt søvn er jeg vist et dårligt menneske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar