Vi har tilbragt påsken i barndomshjemmet. I vundueskarmen ligger en konkylie.
Den lille stod længe og holdt den op til øret og drejede den rundt i hånden. Stirrede på den, op til øret igen. Så kom spørgsmålet: 'Hvor er vandet? Det kommer ikke ud, jeg kan høre det'
Den store brugte også lang tid på at undersøge konkylien. Mærke den i sine fingre. Beundre den. Til sidst spurgte hun: 'Morfar, har du fundet konkylien på stranden?'. Det er en logisk spørgsmål.
Det logiske svar, hvis man kender min far er: 'Nej, jeg har spist den på en restaurant.'
På alle måde upsummerer samtalerne, hvordan de tre mennesker ser verden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar